Hork, Gymnocephalus cernuus
 
Foto Video Diverse om Horken  
 
Horken opholder sig mest i de nedre vandlag. Den søger hovedsageligt sin føde på bunden; roder i sandet, flytter
evt. en lille sten for at finde noget nedenunder. Nogle gange ser man den "puster" i sandet for at finde noget spise-
ligt.
Den virker meget forsigtig og og bevæger sig altid stille og roligt omkring. I modsætning til sin fætter, aborren, er
den temmelig sky. Og det kræver lang tids tilvænning at holde den i akvarier. Skjulesteder er meget vigtigt for at
den overhovedet falder til og du kan begynde at nyde synet af den. En blanding af hårdt og blødt bundlag synes at
være en fordel. Gerne med en del "nedfaldne" blade, som i naturen. Skyggende planter, evt. til dels et dække af
planter i overfladen så den ikke går i for kraftigt lys får den til at virke mere tryg. Der kan sagtens gå et halvt år
eller mere får man rigtigt får den at se.
Den spiser ret meget, også ved lave temperaturer. Tørfoder tages ikke. Det skal være levende foder; insekter,
vandlopper, vandbænkebider, levende og frosne myggelarver. Regnorm tager den med stor interesse. Fiskeæg-
og fiskeyngel tages. Jeg tror den tager små snegle fordi jeg aldrig har set en overflod af snegle i deres akvarium.
Og det endda selv om jeg har indsat snegle til at holde algebevoksning på glasset nede.
Jeg nævner skjulesteder er meget vigtigt: Har den ikke har dem vil den altid være stresset og sky. Prøver du at
holde den i et nøgent akvarium uden et rigtigt miljø med skjul etc. kan du egentligt godt gå ud fra horken vil dø for
 dig. Akvariet behøver ikke være særligt stort blot skal det opfylde disse krav. Og man skal være indstillet på den
koster noget i foder; den bliver hurtigt mager hvis der ikke er nok for den at æde.
Hurtige bevægelser fra tilskueren får den til at gå i skjul. Men er den først faldet til i akvariet kigger den hurtigt frem
igen. Og du kan sidde og studere den på nært hold uden den straks skjuler sig på grund af din tilstedeværelse.
Det er en god ide at placere akvariet på en måde så fiskene ikke forstyrres af for meget "trafik".