oerred.dk
Cobitis taenia
Pigsmerling         Spined loach/Spiny loach         Steinbeisser
 
 
Her i Danmark lever pigsmerlingen på Fyn og Sjælland. På Fyn er det Odense å, Stavis å
og Vindinge å. På Sjælland lever den i Susåen, Tude å, Halleby å og Køge å efter hvad jeg
læser på Skov- og Naturstyrelsens sider. SNS skriver også den i 2005 er genfundet i
Maribo Søndersø på Lolland.
Som de to andre arter af smerling vi har i Danmark, den almindelige smerling og dynd-
smerlingen, er pigsmerlingen en fisk som kræver særlig opmærksom. Og vi er forpligtet
til at pleje dens levesteder for at fisken sikres sin overlevelse.
I Danmark skulle den blive 5 - 10 cm. Og er dermed en af vore mindste fisk. På engelsk-
sprogede sider læser jeg den bliver op til 13 cm.
Dens levesteder er vandløb og søer hvor den hovedsageligt er nataktiv. Helst på sandbund.
Kan også klare sig på mudderbund eller anden blød bund. Tæt vegetation er et krav for at
den kan formere sig og finde skjul. Selv har jeg oplevet den i Køge å, maj 2010, ved høj-
vande. Den kunne da findes i stort antal hvor den stod i det oversvømmede græs oppe på
bredden.
I akvarier har jeg set hvordan den bare på et sekund eller to lynhurtigt kan grave sig ned i
sandet. Så forstår man bedre kravet til en blød bund. Liggende i sandet er den helt for-
svundet eller man kan kun lige se dens hoved. Nogle gange kun lige fiskens øjne.
Eller, for at finde  den, skal man se efter fiskens halefinne som kan stikke op af sandet.
pigsmerling, omkring 6 cm.
 
     
Set ovenfra har pigsmerlingen en ret fladtrykt krop; den ynder og kan lynhurtigt grave sig ned i f. eks. en meget sandet bund.