Almindelig smerling, Barbatula barbatula
Smerlinger opdrættet i akvarium
 
31. maj. 2009 var jeg så heldig at få nogle optagelser af smerlingens yngleadfærd.
 
Pinsen 2010 oplever jeg deres første gydninger i to forskellige akvarier. Læs mere her.
 
2012 gør jeg igen nogle forsøg med at optage smerlingens leg. Se videoen herunder.
Det er mine første egne opdrættede som nu leger som treårige. Nogle af dem gav også en smule æg i 2011
Desuden begyndte de i 2012 allerede at lege ved 9 grader. Ellers har det været ved 13 grader årene før.
Herunder en specialversion visende lidt af legen og hvor det gentages med en lavere hastighed

WMV-udgave af specialversionen   1280 x 720    26,9 Mb.
 
 
tyk rognfyldt hun, ca. 10 cm.
han ca. 8 cm.
Det er tilfældigt at den viste han er mindre end hunnen. Den almindelige smerling kan være meget forskellig af vækst. Ligeledes deres farvetegning/farvetone. Ved større eller ældre individer er hunnen oftest lidt mere rund/tyk-
kere end hannen. Men man kan sagtens komme i tvivl og må se mere på deres brystfinner; især de forreste pigstrål-
er viser en forskel.
Han eller hun? Se billeder her.
Sidst på vinteren, hen mod foråret ser man så tydeligt hunnerne begynder at blive meget tykkere. Dog ikke nødven-
digvis alle. Der er måske forskel på hvor mange æg en hun indeholder. Eller måske den bare ikke er gammel eller stor nok til at lege endnu. Har i 2010 oplevet en hun som jeg ikke troede var med rogn som så alligevel havde givet æg; bagefter var den så meget tynd.
Hunnens brystfinner er forholdsvis mindre end hannens og som regel pænt afrundede mens hannens brystfinner ofte er forholdsvis større og virker lidt mere spidse/vinklede. "Som om de peger lidt". Der er dog ingen af mine voksne
smerlinger som er helt ens og hos nogle er jeg lidt i tvivl. Flere nærgående iagttagelser er nok påkrævet.
I og op til yngletiden kan man se hanner som spænder brystfinnerne ekstra meget. Som det ofte er i dyrenes verden
er det vel nok for at vise sig overfor hunnerne.........
Op til ca. en måned før legen begynder smerlingerne at få et såkaldt legeudslag. Det er tydeligst hos hannerne og kan være svært at se; især brystfinnerne får et, en smule mat/hvidligt, udslet/udslag. Man bemærker det lettest hvis man har mulighed for at følge smerlingerne over længere tid. På nogle individer kan det knapt nok ses. Da jeg i 2009 så det for første gang troede jeg da også de var ved at blive angrebet af et eller andet. I dag ved jeg så bedre og ser det som et tegn på jeg skal være ekstra opmærksom og holde øje med om der kommer gydninger så jeg kan samle nogle af deres mange æg.
Man kan opleve en markant ændring ad deres adfærd nogle uger før den første leg. Eller det sker i dagene lige op
til legen. Kan efter hvad jeg ved til nu være forskelligt hvad man oplever/ser. I 2010 var det for et langt akvariums vedkommende at de nogle få dage før legen pludselig begyndte at opholde sig i en større gruppe et helt andet sted end de normalt foretrak. Eller læs f. eks. hvad jeg iagttog i 2009. 2010, i et andet akvarium lagde jeg ikke mærke
til noget specielt udover at hunnerne var blevet så tykke at jeg mente der snart måtte ske noget. I øvrigt et hold fisk
som ikke havde leget før. Forunderligt er det jeg både i 2009 og 2010 oplever smerlinger fordelt på to akvarier leger og gyder yngletidens første æg inden for to døgn. Jeg hælder til den tanke vandtemperaturen er den vigtigste
faktor, hvilket jeg skriver lidt om i afsnittet herunder.
Når vandtemperaturen nærmere sig 13 grader skal jeg være særligt opmærksom. Hvis der ikke allerede er mange planter i akvariet skal jeg sørge for der kommer dét; indtil videre er det mine erfaringer de altid svømmer mod overfladen for at parrer sig. Vandløbet hvorfra mine vildfisk kommer er sidst på foråret, mange steder, næsten helt dækket af vegetation.
2009 og 2010 oplever jeg det er ved de 13 grader jeg finder de første æg. Derefter leger de også ved højere temperaturer. Og jeg har været så heldig at se deres leg.
Æggene bliver afgivet over længere tid.  Godt 7 uger i 2009 kunne jeg finde deres æg med omkring en uges mel-
lemrum; æggene afgives i små portioner og kan være svære at få øje på. Æggene har en diameter på lige godt en halv millimeter til ca. 1 mm.
Nu æggene er så små kan jeg ikke udelukke der har været flere gydninger i nævnte periode. Måske jeg ikke har
opdaget dem i de mange planter. Eller de er blevet ædt.
 
Juni 2010 har jeg omkring 100 smerlinger af eget opdræt (af æggene fra 2009). Kunne have været flere men jeg mistede omkring 300 under uheldige omstændigheder i et enkelt akvarium.
De største af de tiloversblevne nærmer sig med raske skridt 7 og 8 cm. Der er dem som kun lige er 3 cm. Nogle enkelte er endda mindre.
På et groft skøn er godt halvdelen af dem 4,5 - godt 5,5 og 6 cm. Da jeg til daglig arbejder på dambrug kommer det ikke bag på mig der kan være så stor en forskel på fisks størrelse selv om de er omtrent lige gamle. Senere hen ses fiskene som regel indhenter det "forsømte". Måske med et halvt eller helt år til forskel. Men de skal nok komme efter det.
 
19. november 2010 har jeg yderligere ca. 250 - 300 stk. nye smerlinger. De største er 6 - næsten 7 cm.
 
3. juni 2012: Det er gået slag i slag med at lave smerlinger og p. t. har jeg inklusiv året nye yngel omkring 800 stk.
Hvis man forsøgte et mere intensivt/specialiseret opdræt kunne det sikkert have været mange tusinde.
Desuden konstaterede jeg de kan finde på at begynde legen allerede ved 9 grader.
 
December 2012 kiggede jeg lidt i arkiverne og lavede en ny version visende smerlingens leg
VIDEO      1 min. 6 sek.    1280 x 720     53,5 Mb.
 
Og til sidst et stort P. S.:
Husk det er akvarieobservationer + jeg har kun haft den almindelige smerling siden oktober 2008. Der er helt sikkert meget at opdage endnu.
På denne, 11 - 12 cm. store han ses dens brystfinner er meget kraftigere. Især første og anden pigstråle er meget tykkere. Det matte legeudslag på brystfinnerne kan ses.
Herunder et udsnit fra billedet af hunnen øverst på siden
læg mærke til den forholdsvis mindre brystfinne og pigstrålen som ikke er nær så kraftig.