Almindelig smerling, Barbatula barbatula
Smerlinger opdrættet i akvarium
 
Pinsen 2010 oplever jeg deres første gydninger i to forskellige akvarier. Temperaturerne er 13 og 13,7 grader.
I 2009 begyndte de også at lege ved 13 grader efter indsætning af friske planter og kraftige vandskift. Måske jeg kan tilskrive de 13 grader som "tændsatsen" til de vil lege. Et krav er helt sikkert den tætte vegetation i vandover-
fladen. De gange jeg har set deres leg er gydningen altid foregået helt oppe ved overfladen. Dette gælder også for
året 2009 hvor jeg oplevede legen for allerførste gang.
Video  15 sek. 5,32 Mb. Hver gang de parrer sig afgives en portion æg som straks klæber til planterne i over-
fladen eller de driver lidt med strømmen inden de klæber fast på et og andet. Er der ikke noget daler æggene ned på bunden. De få optagelser jeg fik i pinsen viser ikke æggene; lige netop ved disse optagelser blev de helt oppe i overfladen.
Mange æg ædes af andre fisk og smerlingerne selv. Æggene er bedst beskyttet i den tætteste vegetation. Og det er da også der jeg kan samle de fleste æg; plukker dem nærmest som små bær og lægger plantedele med de klæbrige æg over i et andet akvarium.
Her kan du se videoen uden den er beskåret og jeg har heller ikke indsat klippet med de to fisk i overfladen.
På siden omhandlende den almindelige smerlings æg kan du finde en lille video som viser jeg "plukker æg". På siden
fortæller jeg også noget om æggenes størrelse.
 
Jeg fik lige akkurat nogle klip hvor de vender oppe i plantedækket. Det er ikke helt let at ramme hvor de kommer
op og parrer sig. Og det varer kun et øjeblik. Jeg har sat de korte klip sammen til en lille video, 31 sek. 7,8 Mb.
 
Lavede en speciel version med det ene af klippene hvor de to smerlinger først vises ved normal hastighed. Dernæst
gentages det med en noget langsommere hastighed. Video, 20 sek. ca. 5,5 Mb.
 
Medio oktober 2011 gennemgår jeg nogle af optagelserne igen og finder en godbid; jeg har været for hurtig på
aftrækkeren, for venter man lidt ses æg synke ned oppe fra vandplanterne hvor parringen foregik.
Det er endelig et bevis for smerlingerne gyder langt flere æg end dem jeg finder klæbende på planterne.
Man kan forestille sig hvis det havde været ude i naturen ville en stor del af æggene føres et stykke ned af vand-
løbet; klæbe sig fast på plantedele, falde ned i mellem sten og grus o. s. v. En stor spredning af æggene giver
langt større chancer for så mange som muligt når at klække inden de risikerer at ædes af andre fisk og dyr.
Her videoen som viser de mange æg synke ned mod bunden efter parringen.
(36. sek.    Format 1280 x 720    ca. 10 Mb.)    
En "special-version" af ovenstående video     2 min. 19 sek.     34,7 Mb.
 
Nyklækkede smerlinger fra æggene jeg samlede pinsen 2010 kan du se her.
 
25. juli er de allerstørste fra pinsen nu omkring 1,7 cm. Der er
også dem som stadig kun lige er ved at være 1 cm.
Jeg fodrer dem bl. a. med nogle piller som let opløses; Tetra
Tabimin.
Se en kort video med nogle af dem, 47 sek. 12,7 Mb.
De små fisk går i et akvarium uden bundlag kun med tørve-
strimler som er sunket ned på bunden.