Almindelig smerling, Barbatula barbatula
Smerlinger opdrættet i akvarium
 
September 2009 opdager jeg nogle smerling-yngel, holdt udendørs, har det fint
 
Udenfor havde jeg sommeren igennem haft en lille sandkasse med vand og lidt flydende planter i overfladen. Og
det egentlig bare for kunne udfiske de myggelarver og insekter der kommer af sig selv i sådan et "hjemmelavet
vandhul". Jeg bruger det som levende foder i akvarierne.
Ved vandskift på akvarier med små smerling-yngel lod jeg vandet løbe ud i den røde sandkasse; for at få lidt næringsrigere vand til dannelsen af foderdyr + jeg af og til mistede en smerling ved at suge vand ud. Ville være synd og skam hvis de bare skulle løbe med vandet ud på jorden. Det kunne jo være de blev til noget i mit lille
"vandhul". September opdager jeg så der faktisk er i hvert fald ca. 30 små smerlinger. Og de ser fine ud.
Jeg får gravet sandkassen ned, som det ses på billedet ovenfor. Vandstanden er midlertidigt sænket for at kunne
flytte med den. Jeg vil forsøge om de små smerlinger fortsat kan gå godt udenfor.
Se en lille video med de små smerlinger i den røde sandkasse  58 sek. Ca. 7,5 Mb.
 
I løbet af efteråret og først på vinteren kan jeg se de er i live. Vi får så først i december rigtig vinter og jeg holder
vandet i cirkulation med en kraftigt luftpumpe. Vinteren igennem kan jeg så ikke se de små smerlinger. Håber de bare ligger under blade og i det bløde bundlag og venter på lunere tider. Af og til har jeg givet en smule foder.
Jeg arbejder ikke med store filtrer m. m. Smerlingen er en vandsløbsfisk som sagtens tåler hyppige og store vandskift.
P. S. Jeg holder mit lille vandhul overdækket med et stykke groft trådnet for ikke isfuglen skal snuppe fiskene;
ja, jeg har faktisk isfuglen lige udenfor døren. Andre fuglearter kan også finde på at snuppe fisk hvis de er så let tilgængelige som her.
 
6. marts 2010:
Marts 2010 kører det lille vandhul stadig. Når vi får lunere vejr vil jeg prøve at se hvad det er blevet til med de små fisk. Jeg har undladt at prøve på noget mens det var rigtig koldt; har en ide om det måske ikke ville være
klogt hvis de er gået i en form for dvale i det iskolde vand.
 
13. marts 2010:
Lørdag d. 13. marts prøver jeg så om der er levende smerlinger i den røde sandkasse. Det var dér; jeg fangede
godt 20 stk. små og fine smerlinger. Se mere her.